Mit testanlæg i 1:45 - underbygningen

af Erik Olsen

Endnu har jeg ikke plads til et modeljernbaneanlæg i 1:45. Alligevel måtte jeg bygge lidt mere end blot et simpelt 1 m langt testspor, blandt andet for at have noget at vise på DMJUs udstilling i Valbyhallen 5-6. august 2000. Det blev til et lille testanlæg som beskrives i det følgende.

Testanlægget er 2600 mm langt og 300 mm bredt, er transportabelt og kan deles i to dele, og omfatter et sporskifte og ca. 3,3 m spor, se figur 1. Ikke det helt store, men en start. Samtidig benyttede jeg lejligheden til at afprøve nogle principper for opbygning af anlæg som jeg vil kunne bruge sidenhen.

Generelle krav til anlægsopbygning

1. Anlægget skal være transportabelt
2. Anlægssektionerne skal have passende styrke og stivhed
3. Hver sektion skal kunne håndteres af to personer
4. Sektionerne skal kunne komme ind gennem normale døre og gangveje
5. Sektionerne skal kunne samles solidt og sikkert
6. Spor bør forløbe vinkelret på samlinger
7. Sporskifter bør ikke være placeret over samlinger

Det med det transportable skyldes primært at man jo ikke kan være sikker på at blive boende samme sted, og det vil være lidt for dumt at måtte rive anlægget i stykker fordi man skal flytte. Måske kan det også udnyttes så man kan udstille dele af anlægget.

Det skal også være muligt at flytte anlægget rimeligt nemt. Hver sektion bør faktisk ikke veje mere end ca. 20 kg, og længden bør ikke være over 2 m (check dørhøjden). Så kan man altid føre en anlægssektion på højkant gennem en dør. Desuden kan det være nødvendigt at kunne aftage større bygninger, master etc.

Samlingen mellem sektionerne skal være så solid, og enderne styres så præcist, at skinneender altid sidder rigtig i forhold til hinanden. Samtidig skal i det mindste en del af arbejdet kunne udføres uden brug af værktøj. Elektriske forbindelser samles særskilt.

Testanlægget

Testanlægget skal desuden kunne transporteres i vores nuværende bil; derfor valgte jeg at lave det som 2 sektioner á 1300x300 mm. På denne beskedne plads kan der ikke være meget i 1:45, men et enkelt sporskifte med tilstødende sporstykker kan det da blive til. Det vigtigste formål er da også test- og demonstrationskørsel gennem sporskifte og kurve.

Materialer

Den klassiske form er at bruge høvlet fyrretræ som ramme (f. eks. 44x21 eller 69x21 mm) samt en topplade af krydsfiner eller spånplade. Konstruktionen er imidlertid ret tung, og er ikke egnet til transportable anlæg.

Jeg har derfor brugt 9 mm krydsfiner til såvel ramme som topplade, forstærket med 15x15 mm høvlet fyrreliste i hjørnesamlingerne. Den anvendte krydsfiner er Østen-krydsfiner fremstillet i Malaysia, og sidestykkerne er 120 mm høje. Jeg har tidligere anvendt metoden ved bygning af et mindre H0-anlæg. Arbejdet gået rimeligt, og sektionerne er rigeligt stærke, men hver af de 2 ret små sektioner vejer 5 kg uden spor, og det synes jeg egentlig er i overkanten.

Jeg er heller ikke helt tilfreds med den anvendte krydsfiner som har tendens til at splintre. Udover at jeg hele tiden måtte pille splinter ud af fingrene, er kanter og hjørner følsomme for stød og går let i stykker. Jeg har derfor malet hele herligheden og spartlet diverse fejl og mangler. Det beskytter desuden træværket mod fugt.

Til et fremtidigt anlæg vil jeg formentlig benytte krydsfiner af bedre kvalitet, f. eks. birk, og til gengæld reducere tykkelsen og dermed vægten. Jeg tror at man sagtens kan bruge 6 mm krydsfiner, men måske skal de nederste kanter beskyttes med en liste. Endestykkerne bør dog være 9-12 mm tykke Jeg har endog i enkelte artikler set beskrivelser hvor der er anvendt 4 mm krydsfiner.

Toppladen skal selvfølgelig understøttes passende; især hvis de dele af toppladen som ligger udenfor sporene, skæres bort, må man udforme understøtningerne så toppladen ikke deformeres for meget. Ved større bredde af sektionerne er det nødvendigt at have såvel langs- som tværgående understøtninger.

Bygning af testanlægget

Jeg startede med at udskære alle krydsfinerdelene. Sidestykkerne har fuld højde, toppladen er så 2 gange materialetykkelsen smallere end sektionsbredden, og tværstykkerne er 1 gang materialetykkelsen lavere end sidestykkerne. Sidestykker og topplade har samme længde. Jeg checkede at kanterne var rette, evt. buler blev høvlet, og kanterne pudset med slibepapir.

Dernæst afskar jeg listestykker til alle tværstykkerne, de har samme længde som tværstykkernes højde. Jeg limede 2 listestykker på hvert tværstykke med vandfast PU-lim (PVA-lim kan også bruges) så de sad vinkelret og der var den rigtige afstand mellem dem. Delene blev spændt sammen med skruetvinger mens limen hærdede.

Overflødig lim blev renset af. Hvis tværstykkernes krydsfiner ragede ud under de pålimede listestykker, blev krydsfinerkanten høvlet af. Så borede jeg huller til ledningsgennemføringer. Jeg samlede så et sidestykke og 4 tværstykker sådan at listestykkerne vender mod sektionens midte, og der er omtrent samme afstand mellem tværstykkerne. Samlingerne blev limet og skruet sammen, med 2 skruer udefra gennem sidestykket og ind i listestykkerne. Det andet sidestykke blev sat på tilsvarende. Check at vinklerne er rette.

Derefter afskar jeg listestykker som skal understøtte toppladen, de blev limet fast til sidestykkerne i højde med tværstykkernes overkant samt de 2 endestykker, og fastspændt med skruetvinger til limen var hærdet. Overflødig lim blev fjernet, toppladen tilpasset, og den blev limet og skruet fast til listestykkerne. Til sidst blev enderne af sidestykker og topplade høvlet plant med endestykkerne, og fladerne pudset af.

Samlinger

Man kan naturligvis samle sektionerne med skruetvinger eller bolte som går gennem endestykkerne, men hullerne i træet slides hurtigt og det bliver svært at få delene til at passe sammen. Jeg har derfor limet nogle messingbøsninger i endestykkerne med 5-minutter epoxylim, de er 6 mm indvendig og 10 mm udvendig og hårdloddet på et stykke fladmessing. Hver bøsning er så limet fast til endestykket.

Samlingen sker med tapskruer af 6 mm automatstål, dvs. et stykke rundt stål hvor der er skåret korte gevind i hver ende. Der anvendes vingemøtrikker og store skiver i hver ende af tapskruerne; den ene vingemøtrik fastgøres med Loctite. Tapskruen passer så godt i messingbøsningerne at de styrer enderne sikkert, men det er selvfølgelig vigtigt at sektionerne er rettet rigtigt op når man monterer bøsningerne og limer dem fast.

Maling

Som nævnt malede jeg hver sektion med grundmaling til indendørs træværk. Det holder lidt på splinterne, giver en god bund for evt. udspartling, og giver et pænt udseende. På længere sigt beskytter malebehandlingen træværket mod fugt, og man skulle gerne kunne undgå kastninger og buler. Skal det være rigtig pænt, kan man give sidestykker og alle kanter en gang dækmaling.

Andre sider om underbygning af krydsfiner til modelbaner (af Jim Guthrie):

• Newton St. James - Layout progress
• Lightweight Baseboards Mark II
• Timesaver Layout in UK 0 Scale
• Letvægts underbygningssystem som er nemt at lave

Ændringer:
2008-03-15: Opdateret til HTML 4.01 Strict.
2009-01-01: Typografi opdateret.