Bygning af sporskifter i skala N
Da jeg i teenage-årene var begyndt at bygge modeljernbane i skala N, var valget af sporskifter noget af det jeg brugte en del opmærksomhed på. Penge havde jeg ikke så mange af, så de første sporskifter var billige, og de billigste sporskifter dengang var Limas. Det var omkring 1967.
Da jeg var begyndt at bygge lidt bane fandt jeg dog hurtigt ud af at Limas sporskifter ikke var særligt pålidelige. Jeg sparede lidt penge sammen og købte nogle sporskifter fra Arnold Rapido, og de fungerede meget bedre, og de så også meget bedre ud end Limas. Mit kendskab til virkelige sporskifter var dengang ikke stort, men alene det at Arnold Rapidos sporskifter var slankere, vakte min begejstring.
Min første bane blev derfor ombygget med Arnold Rapido-sporskifter, men jeg fortsatte med at bruge fleksibelt spor fra Peco som fungerede godt. Mixet mellem Arnold og Peco kan virke lidt pudsigt, men det fungerede ganske godt. Dengang var selvfølgelig alle skinner code 80 eller deromkring.
De tidlige forsøg med en ny metode
Da jeg efter nogle år meldte mig ind i Helsingør Jernbaneklub, kom jeg i kontakt med klubbens daværende formand John Hansen som nogle år forinden sammen med andre af klubbens medlemmer var begyndt at bygge en model af Helsingør station i skala N. Planerne var af en eller anden grund kuldsejlet, men jeg fik overladt en kasse med spormaterialer og halvfærdige sporskifter samt nogle lærer som havde været anvendt til bygning af sporskifter.
Det var en spændende opdagelse, og jeg studerede lærerne og de ufærdige sporskifter med stor interesse. Det var sporskifter med mål efter DSB's sporskifter med hældning 1:9, både enkelte sporskifter og krydsningssporskifter, og materialerne var Peco code 80 skinner samt udskårne strimler af pertinax-printplade og tilsvarende trælister til sveller og sporskiftetømmer.
Lærerne til bygning af sporskifterne var af to typer: En type bestående af en træplade med to trælister på ca. 2x3 mm hvor skinnerne kunne fastholdes mellem listerne med skinnefoden opad, og en anden type hvor skinnerne tilsvarende blev fastholdt ved hjælp af messingstifter uden hoved.
Princippet var at skinnestykkerne blev tildannet, krydsningens skinner loddet sammen, og delene lagt ned på deres rette plads i læren. Derpå blev loddet sporskiftetømmer af printpladestrimler passende steder undervejs i sporskiftet, og det samlede sporskifte kunne tages op af læren. Efter afrensning skulle så sporskiftets tunger og tvangskinner tildannes og fastgøres, og de resterende stykker sporskiftetømmer skåret af trælister kunne limes på plads.
I mellemtiden havde jeg lavet en tilbygning til mit første anlæg hvor jeg brugte Pecos lange sporskifter, og snart havde jeg pillet hele det gamle anlæg op og var gået i gang med at bygge et nyt anlæg med lange Peco-sporskifter. Til en skjult, automatisk krydsningsstation byggede jeg to sporskifter efter den nye byggemetode. De blev forsynet med fjederdrev af pianotråd og fungerede særdeles godt, men de blev aldrig bygget helt færdige, bl. a. manglede sporskiftetømmeret af trælister.
I årene efter begyndte jeg at bygge flere andre sporskifter med samme materialer og teknik, bl. a. en diamantkrydsning i to krumme spor, men den formation blev aldrig færdiggjort. I mellemtiden var der sket andre ting i mit liv, og modeljernbanen i skala N blev pillet ned og materialerne kasseret.
Senere kom jeg i Dansk Model Jernbane Klub til at bygge en mængde sporskifter i skala 0, men der brugte vi en mere traditionel metode hvor skinnerne blev fastgjort med skinnesøm på et underlag af sporskiftetømmer af 6x6 mm trælister limet på en 4 mm spånplade.
Senere brug af metoden
Jeg fik lejlighed til at bygge et antal sporskifter i skala H0 med strimler af pertinax-printplade som sporskiftetømmer. Det var flere enkelte sporskifter 1:9 og et forsat sporskifte 1:9 (asymmetrisk trevejssporskifte) som blev bygget efter DSB sporskiftetegninger. Materialerne var Roco code 100 flexspor som leverede skinnerne, sporskiftetømmer som jeg skar ud af printplade og 2x3 mm trælister. Sporskifterne blev brugt til en model af Helsingør Jernbaneklubs daværende hal-projekt i Saunte. Det virkelige projekt var ret ambitiøst og blev da heller ikke til noget.
Mange år senere syslede jeg med planer om at bygge sporskifter til en ny modeljernbane i skala N. En af mine venner, Carsten Lundsten, havde brug for to særligt tilpassede sporskifter til sin bane hvor de skulle lægges ind i en sportrekant i Lamy. På grund af de knebne pladsforhold skulle kurveradius i sportrekantens krumme spor fortsætte gennem sporskifterne. Jamen, så laver jeg da bare et par sporskifter til dig, sagde jeg.
Carstens modeljernbane kan ses på http://www.lundsten.dk/layout/index_dk.html.
Sporskifter til sportrekanten i Lamy
Som nævnt er sporskifterne skræddersyet til det pågældende sted. Da sporet på Carstens modeljernbane er med code 55 skinner, skulle disse sporskifter naturligvis også laves med de små skinner. Det voldte nu ikke de store problemer, jeg havde code 55 skinner på lager fra et andet kuldsejlet projekt i skala H0. Vi målte op på anlægget, og jeg lavede et par tegninger som vi diskuterede. Efter et par tilpasninger gik jeg i gang med at lave lærerne til de to spejlvendte, men i øvrigt ens sporskifter.
Vi diskuterede hvordan tungerne skulle udføres, med hængslede tunger og tungerodsstød eller som fjedrende tunger. Carsten foretrak fjedrende tunger, og jeg fik bygget det første sporskifte med fjedrende tunger hvor skinnefoden over en længde på ca. 12 mm blev filet af i begge sider for at gøre tungerne mere fleksible. Tricket havde jeg brugt før til de tidligere nævnte sporskifter i skala H0. Til N-sporskifterne brugte jeg strimler af dobbeltsidig glasfiber-printplade fra Clover House til sporskiftetømmer.
Efter sammenlodningen filede jeg afbrydelser i tømmerets kobberlag for at undgå kortslutninger, og jeg skar skinnerne over før krydsningen for at isolere denne, og fyldte mellemrummene med epoxy. En ledningsforbindelse blev loddet på krydsningen så den senere kunne forbindes til Tortoise-drevets kontakter til spændingsforsyning af krydsningen.
Med fjedrende tunger gik det ikke an at lave sporskiftets trækstang efter den simple metode med at lodde en strimmel printpladesvelle fast på de to tunger, jeg måtte lave en drejelig forbindelse. Jeg loddede et bukket stykke 0,5 mm messingtråd på hver tunge med trådens ende nedad. Jeg tildannede et stykke printpladesvelle hvor kobberet blev fjernet og der blev boret tre huller. Jeg monterede denne trækstang over de to trådender som blev bukket om for at fastholde den.
Jeg måtte imidlertid file af messingtråden hvor den var loddet til tungens fod fordi den fyldte for meget, og det gjorde den svag. Desuden havde Carsten brug for et lidt større midterhul til træktråden på Tortoise-drevet som skulle monteres, så ved montagen knækkede sporskiftets trækstang. Ok, her lærte vi igen noget, så jeg tog sporskiftet med hjem, loddede to nye trådstykker på, denne gang af 0,4 mm fjederbroncetråd som passede bedre og var stærkere. Endelig blev der lavet en ny trækstang som var lidt bredere og fik et lidt større midterhul.
Denne gang gik monteringen på anlægget bedre, og jeg fremstillede det andet af de to sporskifter efter tilsvarende recept.
Sporskifter bygget uden lære
Nogle modelbyggere foretrækker at bygge sporskifter uden brug af lære til at fastholde skinnerne, men stadig at lodde skinnerne til sporskiftetømmer af printpladestrimler. Det kan man da også godt. Jeg har fundet nogle eksempler i den gamle del af forummet på http://www.rmweb.co.uk/ hvor Mike Trice har beskrevet bygning af flere sporskifter efter metoden.
Princippet er at sporskiftetømmeret af printpladestrimler klæbes på en tegning af sporskiftet ved hjælp af dobbeltklæbende tape, og tømmerets overflade renses med en glasfiberpen. Herefter tildannes skinnerne og loddes fast til tømmeret en efter en i en bestemt rækkefølge. Sporvidden fastholdes med sporlærer. Til sidst files afbrydelser i tømmerets kobberbelægning for at undgå kortslutning, og skinnerne skæres over på begge sider af krydsningen for at isolere denne.
Links til Mikes indlæg:
Scratchbuilding Code 55 N Gauge Turnouts http://www.rmweb.co.uk/forum/viewtopic.php?f=8&t=42746
Scratching building N gauge (9mm) track http://www.rmweb.co.uk/forum/viewtopic.php?f=5&t=37908&start=25#p623846
Scratchbuilding Code 55 N Gauge Asymmetric 3 Way Turnout http://www.rmweb.co.uk/forum/viewtopic.php?f=8&t=46997
Fast Tracks sporskifter
Et canadisk firma, Fast Tracks, sælger lærer (fixturer) fræset af aluminium til mange forskellige sporvidder, sporskiftetyper, krydsningsforhold og skinnestørrelser hvor først sporskiftetømmeret lægges ned, og ovenpå de tildannede skinner som loddes fast på tømmeret. Fast Tracks sælger også værktøjer til filing af krydsninger og tunger samt et væld af materialer.
Fast Tracks hjemmeside findes på http://www.handlaidtrack.com/. Der sælges startsæt med en fixtur og værktøj til filing af krydsningser og tunger inkl. materialer til bygning af fem sporskifter no. 6 i skala N til skinner code 55 eller code 40 for ca. 1200 kr plus forsendelse.
Det er et system som ser spændende ud, og jeg har overvejet at købe et sæt for at se om det er muligt for mig at arbejde med.
Nyttige links
Clover House, Post Office Box 62-W, Sebastopol, CA 95473-0062, USA, http://www.cloverhouse.com/
Fast Tracks, 47 6th Concession Rd., Brantford Ontario N3T 5L7, Canada, http://www.handlaidtrack.com/
Micro Engineering Company, 1120 Eagle Road, Fenton, MO 63026, USA, http://www.microengineering.com/The Proto:87 Stores, PO BOX 505, PISMO BEACH, CA 93448, USA, http://www.proto87.com/ (sælger også dele til skala N)