Ombygning af Atlas 3-bay covered hopper


Denne vogn hører til en gruppe af ombygninger som ikke er helt ligetil da der ikke er nogen undervognskonstruktion at fastgøre den nye kobling på.

Som sædvanligt har jeg benyttet Micro-Trains #1015-koblinger. For at kunne fastgøre dem har jeg udskåret og -filet koblingsplader af 0,5 mm messingplade som er limet til undervognen med epoxy.

Foto 1 (klik for at forstørre)
Foto 1: Ombygget Atlas 3-bay covered hopper (klik for at forstørre).

Foto 2
Foto 2: På Atlas-bogierne er de originale koblinger blevet skåret af.

Foto 3
Foto 3: Koblingspladen er limet fast med epoxy, og den nye kobling er skruet og limet fast dertil.

Vognen bliver en smule høj med den korrekte koblingshøjde (der er lagt tynde skiver mellem boggier og centerstykker) når koblingspladerne er 0,5 mm tykke. I stedet for at lave den af tyndere plade, kan man nøjes med at gøre den "læbe" som når ind under vognens endedrager, tyndere som vist på figur 1.

Figur 1
Figur 1: Tegning af forbedret koblingsplade (mål i mm).

Opdateret 2009-01-04