To gamle vogne

af Erik Olsen (først offentliggjort i Lokomotivet nr. 51, februar 1998)

Baggrunden

Jeg er født i 1954 på Vesterbro i København. Vi boede på Halmtorvet ikke langt fra Hovedbanegården og Godsbanegården. Da jeg var 4-5 år, arbejdede min far i en periode på skiftehold. I de perioder hvor han arbejdede om aftenen, gik han om dagen ofte ture med min yngre bror og mig. Disse ture gik ofte til Dybbølsbroen og remisen på Otto Bussesvej. Der kørte stadig masser af damp, og personvognene var ofte ældre ombyggede vogne. Blandt godsvognene var stadig mange QG/QH/QR- og PF/PJ-vogne, dertil kom en mængde hvide vogne til og fra Kødbyen. De vidnede om en trafik der nu helt er overtaget af lastbiler. Min jernbaneinteresse blev uden tvivl grundlagt i denne periode sidst i 1950'erne.

Da jeg var lille byggede min far modelbane i H0. Som 13-årig begyndte jeg selv at i skala N. Senere begyndte jeg i skala 0 og droppede helt skala N. Efter en periode som aktiv i DMJK besluttede jeg at starte "for mig selv", og nu kunne jeg bygge de gamle modeller som jeg havde lyst til.

Jeg valgte tiden omkring århundredskiftet hvor der var en vældig teknologisk udvikling i gang, men hvor materiellet stadig var let og spinkelt set med nutidens øjne. Netop det lette og spinkle ville jeg gerne eftergøre. NEM-normerne foreskrev imidlertid hjulbredde på min. 4,7 mm, flangetykkelse 1,2 mm og flangehøjde 1 mm - en overdimensionering på ca. 60%. Det gav ikke det rigtige spinkle indtryk. Jeg kunne heller ikke lide den udvendige tredieskinne til strømforsyning og automatkoblingerne fra DMJK. Så jeg valgte at udføre hjulsæt i 1:45, at affjedre alle hjulsæt, at droppe automatkoblinger og at strømforsyne gennem køreskinnerne (toskinnedrift og dermed isolerede hjulsæt). Desuden ville jeg på modellerne eftergøre alle synlige detaljer, om nødvendigt i forenklet form.

Modellerne af de gamle sjællandske KC-vogne er udtryk for min nostalgiske interesse. Selvom udviklingen havde frembragt større og tungere vogne, kørte der ved århundredeskiftet stadig mange af disse små åbne vogne. De er pudsige med deres beskedne størrelse, nedfaldsdørene og de spidse gavle med presenningbom.

Klik her for at se hele tegningen.

Modellernes udførelse

Tegningen viser KC-modellen som jeg har bygget dem. Jeg havde ikke en originaltegning af netop disse vogne. Som grundlag brugte jeg tegningen af KC med skruebremse og "kuskesæde" fra JMJKs tegningsarkiv. Desuden diverse fotografier, målskitser fra DSB/S materielfortegnelse 1890 samt tegninger og oplysninger i Dansk Jernbanearkivs "Driftsmateriellet" (hvordan kan man dog formå Per Topp Nielsen til at fortsætte arbejdet med dette pragtværk?).

Undervognene er bygget af messing. Længdedragerne er 5x2 mm og pufferplankerne 7x2 mm stangmessing. Akselgaflerne er ætset i 0,5 mm messingplade og tinloddet på længdedragerne med et 0,2 mm mellemlæg. Længdedragerne og pufferplankerne er tinloddet på en bundplade af 1,5 mm messingplade der har udskæringer bag puffere og trækkrog samt to huller til fastgørelse af vognkassen. Der er ikke medtaget indvendige længde- og tværdragere.

Fjederbukkene er bukket af 2x0,3 mm messingstrimmel og tinloddet til længdedragerne. Trækbøsningen er lavet af 0,5 mm messingplade og tinloddet på pufferplankerne med bolteender af messing der er loddet i borede huller. Forstærkningsplader og konsoller på længdedragerne er af 0,2 mm messingplade med bolteender af plast som er monteret i borede huller. Disse dele er limet fast med cyanoakrylatklæber.

På de fjedrene puffer er pufferhylsteret drejet og fræset af messing, og boltehullerne er boret i en borelære. Pufferhylsteret er limet på pufferplanken med cyanoakrylatklæber, boltehullerne er boret igennem og bolteender af plast limet i hullerne. Pufferstokken er ligeledes drejet af messing, og pufferpladen er udskåret af messingplade, afdrejet og tinloddet på stokken. Fjederen er viklet af 0,2 mm pianotråd, og stokken er sikret med en M1 møtrik. Trækkrogen er støbt af hvidtmetal og trækfjederen viklet af 0,3 mm pianotråd. Koblingens lasker og bøjle er af 0,5 mm ætset messingplade, og laskerne er tinloddet til den drejede koblingsbolt. Koblingens skrue og møtrikker er støbt i et stykke af hvidtmetal.

Delene til de virkende bladfjedre er ætset i 0,2 mm tinbronceplade og er samlet med en stift af 0,5 mm messingtråd der styrer i et hul i akselkassen. Fjederlaskerne er af 1x0,2 mm messing-strimmel og fjederboltene af 0,5 mm messingtråd. Akselkassen er støbt i hvidtmetal og med boret lejehul hvori der er monteret en teflonbøsning. Hjulsættene er fremstillet med aksler af stål, drejede isolationsbøsninger af Delrin, hjulstjerner drejet og fræset af messing og hjulringe drejet af stål. Hjulstjerner og hjulringe er tinloddet sammen, og isolationsbøsningerne er presset i hjulstjernerne. Hjulene er derefter presset på akslen. Bremseklodsen er lavet af 1,5 mm polystyrenplade. De øvrige dele til håndbremsen er fremstillet af messing og loddet eller limet til undervognen.

Vognkassen er fremstillet med en bundplade af messing- og polystyrenplader der er limet sammen med epoxylim. Øvrige dele inklusive beslag er af polystyrenplader og -lister (fabrikat Evergreen) som er limet sammen med flydende plastklæber. Bolteender er af plast (fabrikat Grandt Line). Enkelte dele af lukketøjet til nedfaldsdøre og de nedklappelige gavle er af messing og limet i borede huller med cyanoakrylatklæber. Kæderne på lukketøjets låsekiler er Grandt Lines fineste messingkæde (0,8 mm ledlængde) med ringe og kramper af 0,25 mm tråd. Kramperne sidder med deres ene ben limet i borede huller i vognkasserammen. Håndbøjler og slutsignalholdere er af messing og limet fast. Vognkassen er fastgjort til undervognen med to M1,4 skruer skruet i gevindskårne huller i vognkassens messingbundplade.

Jeg har valgt konstruktion med en tyk bundplade i undervognen og en messingplade i vognkassens bundplade for at få vognens vægt op på mindst 250 g. Kun på denne måde kommer bladfjedrene til at virke korrekt. Jeg foretrækker at integrere vægtplader i selve vognkonstruktionen, og med så kort en vogn kan den nødvendige vægt kun opnås på denne måde.

Bemaling, påskrifter og patinering

Undervognen er malet med Floquil "Weathered Black" med airbrush (blanding: 75% farve og 25% Dio-Sol). Vognkassen er udvendigt malet med Floquil "Boxcar Red" med airbrush (blanding: 70% farve, 20% Dio-Sol, 8% Glaze og 2% Retarder). Tilsætning af Glaze giver større glans og et jævnere farvelag. Tilsætning af Retarder forlænger tørretiden og giver et jævnere farvelag. Floquil farver tørrer dødmat op når de sprøjtes uden tilsætning af Glaze. Til vogne anvender jeg nu altid både Glaze og Retarder for at få det jævnest mulig farvelag. Tørretiden bør være mindst en uge inden yderligere håndtering. Vognkassen er indvendigt malet med pensel med Humbrol nr. 64 "Grey", nr. 110 "Natural Wood" og lidt nr. 33 "Matt Black". Farverne blandes vådt i vådt på fladerne mens man maler. Der blandes i den våde maling lidt talkum i hjørner og kroge. Talkummet illuderer udmærket snavs og sand/grusrester. De sorte felter til kridtpåskrifter på vognsiderne er malet med en fin pensel og Floquil "Engine Black".

Påskrifterne er specielt fremstillede tørtransfers (gnubbebogstaver). Påskrifterne er tegnet i et tegneprogram og printet ud i 4 gange modelstørrelse. Påskrifter til ialt 10 vogne er monteret sammen og derefter nedfotograferet på en negativ retvendt film (Tutein & Koch). Overføringsarket er fremstillet i A4 færdigformat med 20 mm gribekanter indenfor formatet (Baseline ApS).

Vognene er patineret på følgende måde. Først er en meget tynd opløsning af Humbrol nr. 33 "Matt Black" i Humbrol fortynder påført udvendigt og indvendigt med pensel for illudere snavs der er trængt ind i hjørner og bræddemellemrum. Efter tørringen var der svage skjolder på vognsider og -gavle som ikke ser "rigtige" ud. Derfor brugte jeg til næste lag en tynd opløsning af Polly Scale "Grimy Black" i Polly S "Airbrush Thinner" - dette fordelte sig bedre og ser meget bedre ud. På undervognen er omkring puffer, fjedre og akselkasser tørmalet med Humbrol nr. 53 "Gunmetal". Med en airbrush er undervogn og vognkasse udvendigt forneden sprøjtet et meget tyndt støvlag med en blanding af Humbrol nr. 29 "Dark Earth" og nr. 63 "Matt Sand" og Humbrol "Thinner" i forholdet 3:1:1. Denne ret lyse støvfarve illuderer støv fra grusballasten som anvendtes dengang. Indvendigt sprøjtedes et tyndt, tyndt lag af denne farve også på gulvet og nederst på siderne. Derefter blev behandlingen med Polly Scale "Grimy Black" og "Airbrush Thinner" gentaget indvendigt. Udvendigt blev kridtpåskrifter påført de sorte felter med en spids hvid farveblyant og et tyndt lag talkum påført. Den ene af vognene blev behandlet med et tyndt lag talkum indvendigt. De to vogne er iøvrigt ikke patineret ens, nr. 5331 er betydeligt renere end nr. 5332.

Jeg eksperimenterer stadig med patineringen af vogne. Jeg tror at man opnår de mest realistiske resultater ved at bruge mange forskellige teknikker. Arbejdsbelysningen er vigtig, lyset skal være kraftigt nok til at man kan se effekten af hver enkelt behandling. Patineringen bør bygges op af flere tynde lag, ellers risikerer man pludselig at stå med en møgbunke og ikke en jernbanevogn. Jeg har i denne forbindelse haft stor glæde af bogen "The Art of Weathering" af Martyn Welch (Wild Swan Publications Ltd., Overseas Department, 9 Hacker Close, Newton Poppleford, Sidmouth, Devon EX10 0HF, England). Denne bog som koster GBP 10.95 plus pakning og forsendelse, kan varmt anbefales. Interesserede kan skrive til forlaget for at få katalog og aktuelle priser.

Ændringer:
2008-03-15: Opdateret til HTML 4.01 Strict.
2009-01-02: Typografi opdateret.