En brun IV-vogn i 1:45

af Erik Olsen (først offentliggjort i Lokomotivet nr. 50A, december 1997)

Undervognen

Undervognen til denne model byggede jeg oprindeligt til en QE-vogn. Da modellen skulle være fra århundredeskiftet kunne QE-vognen være bygget i perioden 1895-98. Først efter nogen tid fandt jeg ud af at disse første serier alle havde lang bremseaksel, mens jeg havde bygget undervognen med kort bremseaksel. De første QE-vogne med kort bremseaksel blev bygget 1904. Om igen altså.

Til gengæld kunne jeg bruge undervognen med kort bremseaksel til en IV-vogn - undervognene på QE og IV var næsten ens.

Litra IV - hvid eller brun?

De første serier IV blev leveret 1900, og vognen skal altså fremtræde ganske ny. Jeg studerede Dansk Jernbanearkivs "Driftsmateriellet" og fandt ud af at mange IV i begyndelsen var brune. Der var under litra ID et fotografi af brunmalede ID og IV på gamle Fredericia station lige efter århundredeskiftet. Senere genfandt jeg fotografiet i bogen "Da Fredericia var færgernes by" side 92. I John Poulsens "Nordbanen" er side 27 et fotografi fra Lyngby i 1907 med brune IV/IG-vogne. Interessant. Jens Bruun-Petersens artikel i "Lokomotivet" nr. 46 gav flere oplysninger og fotografier af brune IV-vogne.

Der er dog lidt tvivl om hvilke vogne som blev leveret brunmalede og hvilke hvidmalede. Dansk Jernbanearkivs udgave af Scandias produktionsliste anfører at 20001-20100 (ordre 152) og 20101 (ordre 202) blev leveret hvidmalede. 20102-20120 blev leveret af Kelsterbach. Tillæg af 1/5 1902 til Driftsmaterielfortegnelse 1898 angiver at 20001-20100, 20107, 20133 og 20136 var hvidmalede. Det ville have været ulogisk om 20001-20101 var blevet leveret brunmalede for blot efter få år at blive malet hvide, samtidig med at man fik leveret flere brunmalede vogne. Normalt gik der to revisionsperioder (6-8 år) mellem hver opmaling af en godsvogn (iflg. Betænkning ang. Maling af Statsbanernes rullende Materiel, afgivet af udvalget af 14. juni 1926). Jeg har derfor valgt nummeret 20102 til min model - det er også et smukt symmetrisk nummer.

Vognkassen

Jeg byggede vognkassen af træ: Bunden af 4 mm krydsfiner, sider, gavle og skydedøre af 1,5 mm krydsfiner (birk) og taget af en tilhøvlet træklods (vistnok pæretræ, fra et gammelt tegnebræt). Stolper, topramme og vandlister ved tagkanterne lavede jeg af basswood-lister fra USA-firmaet "Northeastern". Gavlstolperne var af fræset U-messing. Bremsehuset blev fremstillet af 1,5 mm og 1 mm krydsfiner. Før yderligere detaljer blev monteret gav jeg det hele en gang shellak og sleb fladerne med fint slibepapir.

Jalousierne lavede jeg af lodrette og vandrette polystyrenplastlister der blev limet sammen i en lære, så de vandrette lister fik den rigtige hældning. Da limen var tør, blev listernes bagside som vender opad i læren, slebet plan og en tynd bagplade af plast limet på. Da denne limning var tør kunne jeg tage emnet ud af læren og slibe forsiden af de vandrette lister og kanterne. Se tegningen der viser det færdige jalousi - de blev faktisk meget nydelige. Hemmeligheden ligger i at bruge læren som jeg fræsede af messing, men en håndfremstillet lære kan naturligvis også bruges. Den skal være af metal for at listerne ikke klæber fast.

Jalousierne blev limet fast med cyanoakrylatklæber tillige med bremseskrue, beslag, bolteender, håndbøjler, slutsignalholdere og andet tingeltangel. Detaljerne blev fremstillet af plast eller messing efter hvad der nu var smartest. Håndtagene til de lemme som sidder bag jalousierne, dækker for påskrifterne, og blev derfor først monteret og malet efter at påskrifterne var på plads.

På et tidspunkt efter at jeg havde malet vognkassen første gang, prøvesamlede jeg vognen, og jeg fandt ud af at den var for let. For at øge vægten måtte jeg udfræse undersiden af vognkassens bundplade så jeg kunne lime en vægtplade af 1,5 mm messing i udfræsningen. Så kom vognens vægt op på ca. 270 g. Det er nødvendigt for at bladfjedrene kan arbejde korrekt.

Maling

Maling af vognen er et kapitel for sig. Undervognen blev sprøjtemalet med mat sort Humbrol, men det holdt dårligt og blev renset af igen. Vognkassen blev sprøjtemalet med en brun mat Humbrol som jeg blandede efter bedste skøn. Den virkede dog for mørk. Jeg læste så i "Lokomotivet" at man kunne bruge Humbrol nr. 133 brun (bauxite), så det gjorde jeg. Den var for lys. Derefter tørrede malingen i nogle år.

Jeg anskaffede sidste år farvekort og diverse farver fra USA-firmaet Floquil. Jeg lavede farveprøver af de enkelte Floquil-farver på 50x30 mm stykker af plastplade. Dem tog jeg med til Jernbanemuseet i Odense og sammenlignede med farverne på QA 2804 og F 56 i håb om at disse er malet med den korrekte farve. Jeg blandede ud fra disse farvesammenligninger en brun farve af Floquil: 50% Caboose og 50% Tuscan Red og fortyndede med Dio-Sol efter Floquils opskrift. Jeg sleb vognkassen med fint slibepapir og sprøjtemalede den med airbrush. Farven viste sig at blive meget mat med et slidt lyserødt skær. Derfor sprøjtede jeg den med klar lak af Floquil Matte Finish med 6-7% Glaze for at regulere glansen. Det hjalp på det lyserøde skær.

Resultatet er dog en farve som er en smule for rød, men det får være. Det er en trøst at der også på virkelige vogne var nuanceforskelle. På senere godsvognsmodeller har jeg brugt Floquil Boxcar Red iblandet 5-8% Glaze. Denne farve er lidt mindre rød og synes rigtig på modellerne.

De sorte felter til kridtpåskrifter blev malet Floquil Engine Black med en fin pensel. Taget malede jeg med en blanding af Floquil Concrete og Grimy Black (14:1) som giver en lys brunlig grå farve. Det blev malet med pensel fordi jeg afskyr afdækning som er nødvendig når man sprøjtemaler. Farven passer tilsyneladende udmærket med den grå farve man brugte på lærredsklædte tage (BK 714 på Teknisk Museum og modellen af en CK-vogn på Jernbanemuseet). I drift blev tagene hurtigt snavsede og gråbrunsorte, og på modellen virkede den da også meget lys. I bogen "Københavns Banegårde" er på side 47 et fotografi fra godspladsen på København Station ca. 1905 hvor man ser to brune IV-vogne med lyse tage. Dette fotografi har jeg brugt som inspiration ved vognens tilsmudsning.

Undervognen sprøjtemalede jeg også med Floquil: Farven blandet af 50% Engine Black og 50% Grimy Black tilsat Glaze og Dio-Sol. Denne farve passer udmærket til en ny undervogn. Til snavsede undervogne bruger jeg Grimy Black (brunlig mørk grå) eller Weathered Black (neutral mørk grå). Floquil holder rimeligt godt på messing når fladerne er grundigt rengjort og tørret inden malingen. Floquils matte farver er hurtigt støvtørre og kan overmales med sprøjte efter kort tid. Til gengæld skal de tørre en uge for at kunne håndteres eller overmales med pensel.

Påskrifter

Påskrifterne er også et kapitel for sig. Gennem flere år lavede jeg tegninger i hånden af påskrifter for at kunne bruge dem til modeller. Meningen var så at fremstille påskrifterne med 3M's INT-system (gnubbebogstaver). Desværre indhentede udviklingen mig inden jeg nåede så langt. Den stadigt større brug af computere i den grafiske branche betød dalende efterspørgsel på materialer som INT, og 3M stoppede produktionen. Da det så kom frem at fremkaldevæsken var giftig, kasserede mange firmaer restbeholdningerne.

På den anden side hjalp udviklingen mig også. Jeg anskaffede selv en computer og kunne nu ved hjælp af et tegneprogram tegne og især genbruge tidligere tegnede bogstaver, tal og symboler. Jeg samlede påskrifterne til en vogn på et ark ca. 50x85 mm som printes ud i 4 gange størrelse. Jeg monterede påskrifter til 10 vogne sammen så resultatet blev format A0 (der skal være mindst 20 mm gribekant hele vejen rundt på det færdige ark). Jeg fik lavet en negativ retvendt film i 1/4 størrelse (format A4) - pris ca. 250 kr plus moms hos Tutein & Koch.

Filmen tog jeg med til BaseLine, Nybrogade 10 i København (Preben). De kan lave de smukkeste overføringsark i en farve for 350 kr plus moms. Monteringen på modellen går lettest når man har samlet påskrifterne med de rigtige indbyrdes afstande i et felt (f. eks. mellem to sidestolper). Jeg skar arket ud så de enkelte felter styres af stolper og lignende. På denne måde kan hele feltet overføres ved at holde det fast og gnide hen over symbolet eller tekststrengen med et let tryk med en afrundet glat metalpind (f. eks. enden af en strikkepind). De små påskrifter på undervognen var lidt svære, her mislykkedes det nogle gange, så næste gang laver jeg ekstra af disse.

På den beskrevne måde koster påskrifterne mig ca. 75 kr. pr. vogn og resultatet er perfekt, så det er jeg godt tilfreds med. Til gengæld kræver det lidt planlægning at lave påskrifter til 10 vogne ad gangen.

Færdiggørelse

Efter montering af påskrifter malede jeg vinduesrammerne i bremsehuset og pletmalede småskader på malingen. Vognkassen blev tilsmudset med lidt Polly Scale Grimy Black opløst i Polly S Airbrush Thinner så der sætter sig lidt farve i hjørner og kroge. Taget fik flere gange hvilket dæmpede den ret lyse farve. Undervognen blev tørmalet omkring akselkasser, fjedre og puffere med Humbrol Gunmetal (53) (illuderer olie). Til sidst sprøjtede jeg med airbrushen en tyndt støvlag af Humbrol 3 dele Dark Earth (29) og 1 del Matt Sand (63), mest på undervognen og forneden på sider og gavle (støv fra grusballasten). Taget og den øverste del af gavlene fik på sammen måde sprøjtemalet et ganske tyndt støvlag af Humbrol 2 dele Matt Black (33) og 1 del Dark Earth (29) (sod og sorte stænk fra lokomotivet). Kridtpåskrifter blev påført med en spids hvid farveblyant og området omkring dem pudret med talkum. Voilá!

Afslutning

Jeg har naturligvis lært en del ved bygningen af IV-vognen. Først: Planlæg hvordan vognen skal bygges. Det var en ret hårdhændet behandling af vognkassen at fræse bunden ud for at kunne montere en vægtplade. Dernæst: Brug ikke træ til vognkasser. Jo, måske hvis man skal lave en model af en gammel vogn hvor malingen hænger i laser eller er faldet helt af så træværket er nærmest ødelagt, så kan man med fordel bruge træ. Men strukturen i træet er faktisk for grov til en model af en ny eller vel vedligeholdt vogn, og det er umuligt at skjule denne struktur helt. Desuden bliver fugerne mellem klædningsbrædderne ikke pæne når sider og gavle er af træ. De gamle vogne, også godsvognene, blev bygget og malet med omhu. For eksempel skulle klædningsbrædder hvis de var maskinhøvlede, efterslibes i hånden. Derfor synes jeg at polystyrenplast er et bedre materiale til modeller af disse vogne.

Efterskrift

I forbindelse med 150-års jubilæet var jeg inde for at se DSBs jubilæumskavalkade den 29. juni 1998. På Lersøen kunne jeg nærmere studere IV 20308 som var med i godstoget. Der opdagede jeg at jeg havde lavet en fejl på min model af IV 20102 (oh skræk). Sidestolpen til højre for skydedøren er på den virkelige vogn forsynet med bolte der udvendigt har undersænkede hoveder. Ellers ville døren ikke kunne åbnes. På modellen havde jeg anbragt normale bolteender. Min eneste undskyldning er at skydedørene på modellen er limet fast, så jeg kunne ikke afprøve dem. Det er siden blevet rettet ved hjælp af en skalpel og en smule maling ...

Ændringer:
2008-03-15: Opdateret til HTML 4.01 Strict.
2009-01-02: Typografi opdateret.