Modelbyggerens værksted

af Erik Olsen

Denne artikelserie er udarbejdet med baggrund i bearbejdning af mange forskellige materialer: Metal, plast, træ, pap, karton etc. I nogle afsnit er hovedvægten lagt på metalforarbejdning som jeg synes er spændende, men som mange modelbyggere desværre viger tilbage for. Måske kan artiklerne her være en hjælp.

Indledning

De fleste modelbyggere starter deres "karriere" med beskedne værkstedsfaciliteter og en begrænset værktøjssamling. Hvis interessen holdes vedlige, vil man i reglen gerne gradvist udvide faciliteterne og værktøjssamlingen.

Ofte er det første spørgsmål som melder sig, når samtalen drejer sig om dette emne, fra en vordende modelbygger: "Jamen, er det ikke dyrt, og det kræver jo en masse plads, gør det ikke?" Svaret er at det kan være dyrt og pladskrævende, men behøver ikke at være det. Begrundelsen for dette svar er at de fleste modelbyggere netop gradvist udvider deres faciliteter og værktøjssamling, sådan at den årlig udgift og pladsforbruget kan holdes på et rimeligt niveau.

Hvad er så et rimeligt niveau? Dette spørgsmål kan ikke besvares generelt da det er højst individuelt. Det skal naturligvis ses i forhold til hvad man ellers bruger penge på, og hvordan man prioriterer dem. Man kan selv tælle sammen hvad man årligt bruger på tobaksvarer, øl, vin og spiritus, is og slik, rejser, aviser, tidsskrifter og bøger, TV og video, computerudstyr og modeljernbanemateriel, og overveje om noget af dette kan konverteres til modelbygningen!

Placering

Førhen kunne man af og til læse i modeltidsskrifter om en modelbygge der fortalte at den beskrevne model var bygget på køkkenbordet. Men glem det! Køkkenbordet er nok det værst tænkelige sted en modelbygger kan vælge som sin arbejdplads; her er risikoen for smertelige sammenstød med andre af husets eller lejlighedens beboere alt for stor, medmindre man da bor alene, og i så fald er der flere andre muligheder.

Der er to væsentlige forhold som man bør overveje inden man vælger værkstedsområdets placering: Renholdelse og støj. Bor man alene i et hus med langt til naboer, spiller det næppe den store rolle, men i andre tilfælde er man nødt til at tage hensyn til de mennesker man bor sammen med. Derfor er også en støvsuger det allervigtigste værktøj i samlingen. Desuden må man undgå områder med tæppebelægning som er umulige at rengøre. Dårligt vedligeholdte brædde- og betongulve bør også undgås af samme årsag.

Overvejelserne om støj går på, når man bor i lejlighed eller rækkehus, ikke at genere naboerne ved brug af maskiner. De mest støjende maskiner kan man være nødt til at afstå brugen af om aftenen; førhen regnede man med at man kunne tillade sig at støje indtil TV-Avisens start kl. 19.30, men nu hvor mange ser TV døgnet rundt kan det være et vanskeligt spørgsmål. Et er i hvert fald sikkert: Det er ikke fremmende for modelbygningen hvis man får vrøvl med naboerne pga. støj.

Endnu et hensyn man bør tage, er at det valgte rum er rimeligt tørt og opvarmet. Det er ret upraktisk at vælge et fugtigt kælderrum hvor alt værktøj med tiden ruster, og hvor der er så fodkoldt at man fortrækker til stuens passiverende TV-kiggeri. Men er man så heldig at have et tørt, opvarmet og i øvrigt egnet kælderrum, kan det udmærket anvendes.

Der er dog intet til hinder for at anvende en del af boligens beboelsesrum som værksted, hvad enten det kan indrettes permanent eller alt må stuves væk efter brugen. Forudsætningen er naturligvis konsekvent og grundig renholdelse og den øvrige families accept; er sidstnævnte vanskelig at opnå, venter en større diplomatisk offensiv. Man kan jo overveje hvad boligens øvrige kvadratmeter anvendes til; eksempelvis har de fleste vel ringe dagligt udbytte af den plads der er afsat til at have hele den pukkelryggede familie på besøg to gange årligt.

Værkstedsbord

Kan man overhovedet afse pladsen, bør man indrette sig med et permanent og solidt arbejdsbord som helst skal være fastgjort til en væg. Mit eget arbejdsbord er et 140 x 70 cm fyrretræsbord med 4 cm tyk bordplade med fire ben, og bagtil forsynet med et påskruet fyrretræsbræt der dels fungerer som stop, så intet falder ned der, dels benyttes til at skrue bordet fast til væggen. I et forsøg på lidt støjdæmpning har jeg lagt gummlister mellem nævnte bræt og væggen, og forsynet benene med filtunderlag.

Et mindre bord kan dog også gøre det, f. eks. som vores computerborde der er 100 x 60 cm. Det levner dog ikke megen plads til fralægning, så må man blot rydde oftere op.

Har man ikke plads til et permanent indrettet værkstedsbord, må man udse sig det bedst egnede bord, f. eks. et skrivebord eller et spisebord, som så må ryddes når behovet opstår. Man kan med fordel afdække bordpladen med en krydsfiner- eller spånplade af en sådan tykkelse at der kan fastgøres en lille skruestik derpå. Langs forkanten limes eller skrues under dækpladen en liste som ligger an mod bordkanten; så undgår man at save hakker i den pæne finere nøddetræsbordplade. På dækpladens underside kan klæbes tyndt selvklæbende filt så den højglanspolerede bordplade ikke ridses.

Belysning

Arbejdspladsen skal være vel belyst. Belysningens karakter er imidlertid af afgørende betydning; her skal blot gives nogle overordnede retningslinier og eksempler.

Lyset må ikke være jævnt og diffust da det så kan være umuligt at se detaljer tydeligt. Derfor bør den generelle rumbelysning (orienteringslys) ikke være for kraftig. Der hvor man har brug for lys når man arbejder, bør man etablere individuel arbejdsbelysning som kan flyttes efter behov (f. eks. arkitektlamper). Jeg foretrækker glødelampelys som giver en passende kontrastrig belysning, men glødelamper afgiver megen varme hvilket er en ulempe. Bruger man lysrør bør man vælge en type der afgiver et varmt lys så kombinationen af glødelampe- og lysrørsbelysning ikke giver store belysningsforskelle.

På mit eget værkstedsbord har jeg 3 lamper: En lysrørslampe med 2 stk. 15 W lysrør (tegnebordslampe), og 2 stk. arkitektlamper med hver en 60 W glødelampe.

Man bør være opmærksom på at lysudbyttet med tiden falder på såvel lysrør som glødelamper. Det betaler sig derfor af og til at udskifte lysrør hhv. glødelamper for at opretholde en rimelig belysning.

Synshjælpemidler

Jeg må tilstå at jeg nu er kommet i læsebrille-alderen, og derfor har brug for synshjælpemidler når jeg bygger modeller (det er nu ikke den store omvæltning da jeg har brugt briller siden jeg var 8 år, nu er der blot et ekstra par at holde styr på). Det er først og fremmest læsebrillerne der skal være i orden; det betaler sig at få synet kontrolleret med et par års mellemrum, og få nye briller hvis det har ændret sig.

Jeg bruger en almindelig læselup når jeg skal se detaljer på fotografier og tegninger, til selve modelarbejdet er den ikke god. Da bruger jeg en Luxo luplampe med ringformet lysrør, den har et rimeligt synsfelt, 2x forstørrelse og kraftig belysning, og så kan den flyttes hvorhen der er behov. Til de allermindste detaljer, eller når skærende værktøjer skal kontrolleres, bruger jeg urmagerlupper i 4x og 12x forstørrelse. Det kræver lidt øvelse at bruge en urmagerlup, men har man først lært det, er den et uvurderligt værktøj.

Skruestik

Ja, jeg indrømmer gerne at jeg er miljøskadet; jeg har en baggrund i jern- og metalindustrien, derfor siger jeg: En skruestik må man have. Den er et særdeles praktisk redskab til at fastholde emner mens man bearbejder eller mærker op.

Man bør vælge en forholdsvis stor skruestik hvis man har plads, dvs. et permanent indrettet værkstedsbord af en rimelig størrelse. Min skruestik er en Record nr. 1 (engelsk) med 3" (76 mm) brede kæber, den har en passende størrelse og er ikke til at slide op. Den er fastgjort med 3 stk. bolte gennem bordpladen - og fast skal den sidde. Til en ikke-permanent arbejdsplads bør man vælge en skruestik som boltes fast til dækpladen med skruer som er forsænket på pladens underside; det må så være en mindre skruestik.

Man kan få skruestikstyper som kan fastspændes på en bordkant som en skruetvinge, men dels har nøddetræsbordpladen ikke godt af det, dels sidder de i reglen ikke fast. Andre typer kan fastgøres med sugekopper til en glat bordplade - for en kort tid. Disse typer kan ikke anbefales.

De fleste skruestikke er udstyret med hårde bakker med groft huggede spændeflader. De er beregnet til at spænde på råt stål, men er absolut uegnet til modelbygning. Man kan i mange tilfælde købe skånebakker til at sætte udenpå, men de er oftest upraktiske i brug. Den bedste løsning er at skrue de hårde, grove bakker af, smide dem væk, og fremstille nogle nye af uhærdet stål. Materialet kan være såkaldt kilestål som er blanktrukket og lidt hårdt, eller uhærdet værktøjsstål som kan købes grovslebet f. eks. hos Lemvigh-Müller & Munck eller Sanistål. De kan bearbejdes med nedstryger og fil, og hullerne bores med HSS-bor i en elboremaskine i borestander og undersænkes. Det er nødvendigt at fastholde emnet, helst i en maskinskruestik, og boret skal køre passende langsomt og køles med skæreolie eller boreemulsion.

Ændringer:
2008-03-15: Opdateret til HTML 4.01 Strict.
2009-01-01: Typografi opdateret.