Jeg skulle for nylig male et rangerlokomotiv i DSBs karakteristiske grønne farve. Jeg greb derfor til nyere og ældre numre af "Lokomotivet", hvor jeg mente at kunne finde oplysninger om den rette farve. I nr. 26 side 13 (redaktionens tilføjelse til Vagn Holsteins artikel om bygning af et klædeskab) anføres: Nymalet: Humbrol nr. 2-grøn (blank), kan dæmpes med nr. 80-grøn. Meget slidt: Nr. 80-grøn (mat), kan mørknes med nr. 85-sort eller nr. 67-grå. Halvmat: Nr. 131-grøn (satin). I nr. 30 side 94 i artiklen om DSB-farver af Torben Andersen anføres: DSB Nr. 2 Grøn 1951, Rangerlokomotiver/traktorer, Humbrol Nr. 3-grøn (lidt for mørk - brug 2-grøn).
Da jeg ønskede en halvmat bemaling, valgte jeg Humbrol nr. 131 satin green. Efter første lag maling var dommen dog klar: Helt forkert, farven er nærmest æblegrøn, dvs. lys gulliggrøn.
Jeg måtte finde ud af en bedre farve. Den skulle ikke nødvendigvis være 100% korrekt, men blot se rigtig ud, hvad den æblegrønne så absolut ikke gjorde. Fra min tid i Helsingør Jernbaneklub husker jeg, at vi malede skovvognen Cc 311 Sadolin Syntal nr. 580 mørk almuegrøn, og at denne farve var mørkere end MH'ernes, som lå meget tæt på Sadolin Syntal nr. 552 skovgrøn. Nogle farvefotografier af MH og MT syntes at bekræfte dette, og sidstnævnte farve blev således mit udgangspunkt.
Jeg vil dog advare mod at anvende farvefotografier som eneste grundlag for en farvevurdering, da farvefilm er mere følsomme overfor lysets farvevariationer end det menneskelige øje. For at kompensere anvendes ved kopiering farvefiltre, men alligevel sker der meget let uønskede farveforskydninger.
Min recept på den grønne farve blev: Blanding af Humbrol nr. 131 satin green og nr. 3 Brunswick green med få dråber nr. 33 mat sort for at dæmpe farve lidt samt nr. 49 mat lak for at dæmpe glansen. En mat grøn til rangerlokomotiver kan muligvis baseres på Humbrol nr. 101 matt mid green, men jeg har ikke prøvet.
Bemærk i øvrigt at ved at tilsætte klar lak (mat eller blank) for at regulere glansen, vil pigmenttætheden mindskes, dvs. den blandede maling får ringere dækkeevne. Nogle farver tåler dette uden problemer, mens f. eks. mange røde farver i forvejen har så ringe dækkeevne at iblanding af klar lak bør undgås. Det kan være nødvendigt at anvende andre fabrikater - Humbrol kan næppe dække behovet fuldstændigt. Men lad være med at blande maling af forskellige fabrikater, det går sjældent godt.
De farver, som øjet ser, er farven på det lys, som tilbagekastes fra en genstand. Derfor er ikke kun farven på den anvendte maling, men også den malede flades belysningen af betydning for vores opfattelse af en genstands farve. En ren rød overflade (f. eks. en postkasse) tilbagekaster stort set kun rødt lys. Hvis postkassen belyses med hvidt lys, der indeholder alle farver, vil den ses som ren rød. Hvis den imidlertid belyses med gult lys, f. eks. fra en natrium-gadelampe, vil der ikke tilbagekastes rødt lys og kun meget lidt gult, og vi vil se postkassen som mørk gulbrunlig.
Dagslysets farvesammensætning kan variere. Direkte sollys indeholder meget gult, og lys reflekteret fra den blå middagshimmel indeholder meget blåt. Ved solopgang og solnedgang indeholder lyset meget rødt. Det mest neutrale hvide lys ses midt på dagen i let overskyet vejr.
Det er vigtigt, at belysningen er kraftigt nok til, at man kan se farverne klart. Hvis belysningsstyrken er for lille, vil farverne synes for mørke. Anvender man glødelampelys, der indeholder mere rødt lys end dagslys, til belysning af anlægget, vil blå og grønne farver synes mørkere end i dagslys, og disse farver kan derfor blandes lidt lysere end de virkelige. En blårød farve vil synes mere rød end i dagslys, og den kan derfor blandes med en smule mere blåt.
Belysning med lysstofrør (og altså også moderne energisparepærer) kan give problemer. Lysstofrør udsender ikke lys af alle farver ligesom glødelamper, men derimod kun smalle "spidser" af gult-grønt (dette kan ses på farvefotografier, optaget i lysstofrørsbelysning). Lysstofrørets ultraviolette lys belyser den fluorescerende belægning på rørets inderside, der så udsender blåt og rødt lys; belægningens sammensætning bruges altså til at regulere lysets farve. Mange farver ser grumsede ud i lysstofrørsbelysning. Vil man alligevel anvende lysstofrør, skal man sikre sig, at rørene er af den specielle type til farvearbejde. Alligevel kan man komme ud for overraskelser.
Endelig bør nævnes det fænomen, at en farvet flade set på stor afstand synes mere dæmpet og grålig end set på nært hold. Da vi normalt betragter vores modeller på meget mindre afstand end de virkelige, kan alle farver således blandes lidt dæmpede (grålige) i forhold til de virkelige.
Men pas på disse farvekorrektioner, der ikke må overdrives! Ofte er farveforskellene på virkelige lokomotiver og vogne også af betydning, bl. a. som følge af farveforskelle imellem forskellige fabrikater eller produktionsserier, og ikke mindst som følge af farvernes falmen i sollys.
Man kan tænke sig alle kulører blandet af de rene grundfarver rød, blå og gul og derefter lysnet med hvid, mørknet med sort eller grånet med hvid og sort. Det virker bare ikke altid; ved blanding bliver især de farver, der ligger langt fra grundfarverne, ofte gråbrune og grumsede. Når man udvælger farver til blanding, bør man anvende farver der ligger så tæt som muligt på den ønskede farveblanding, og de valgte farver må ikke indeholde "fremmede" kulører.
Et eksempel: Til blanding af maron (= violetbrun; maron betyder ægte kastanie) eller vinrød (=bordeaux, en lidt lysere udgave af maron), der begge er mørke blåligrøde, kan anvendes en ren eller svagt blålig rød og en mørk blårød (violet); om nødvendigt korrigeres med en lille smule ren blå eller sort. Til blanding af en blåligrød farve må aldrig anvendes en gullig rød, så bliver den blandede farve grumset. Humbrol nr. 60 mat skarlagenrød indeholder gult og er derfor uegnet. Nr. 19 blank rød og nr. 153 insignia red indeholder derimod ikke gult og er derfor velegnede.
Anvend helst maling, der ikke er ældre end 1 år, og kasser den, hvis der er indtørrede malingrester eller anden "fnadder" i malingen. Jeg plejer at skrive dato på etiketten, når jeg åbner dåsen/glasset første gang. Indholdet røres grundigt igennem, evt. ved skiftevis at røre/låg på, ryste/låg af, røre osv. Jeg bruger rørepinde af 2x3 mm træliste.
Til små prøveblandinger kan man dosere i dråbevis fra en rørepind, hvis de anvendte malingers viskositet er den samme, men metoden er ikke særlig nøjagtig. Ellers anvender jeg helst engangsplastsprøjter 2, 5 eller 10 ml (købes på apoteket) til dosering af malingen. En bestemt blanding kan så eftergøres senere, hvis man har husket at skrive blandingsforhold og farvenumre ned. Evt. fortynding foretages efter farveblandingen. Blandingen sker i glas med tætsluttende låg, så kan farven opbevares i nogen tid. Jeg afrenser altid glas og låg grundigt inden lukningen, og for en sikkerheds skyld vender jeg glasset på hovedet, så låget forsegles af indholdet.
Farveblandingens kunst består altså i at vurdere udgangsfarvernes og blandingsfarvens kulør (farveværdi), dvs. f. eks. om en rød er iblandet gult eller blåt. Til vurdering af farveprøver må man fremstille en farveprøve på en ikkesugende, neutralt farvet bund (hvid eller lysegrå polystyrenplastplade er velegnet). Farven skal dække bundfarven og være helt tør.
Men vi menneskers farvesyn og farvesans (farvehukommelse) er ikke ens, nogle er gode til at vurdere, huske og blande farver - andre er det absolut ikke. Tænk på, at mange især lettere farveblinde slet ikke er klar over deres farveblindhed! En god hjælp til at vurdere farver er Politikens "Farver i Farver", der foruden et glimrende tekstafsnit og farveleksikon indeholder farveplancher for 30 forskellige kulører, hver i 48 forskellige kombinationer af mættethed og sorthed. Bogen kan lånes på biblioteket eller købes i boghandlen, idet der er udsendt en nyt oplag i 1991. Bogen kan også på det varmeste anbefales til redaktionens referencebibliotek!
Man kan også gøre brug af farvekort fra f. eks. Sadolin, der viser et udvalg af farver i firmaets særlige farveblandingssystem. Disse farvekort har den fordel, at farverne er mere mættede end i "Farver i Farver"; til gengæld er farverne ikke systematisk ordnede og kan derfor ikke anvendes til vurdering af indholdet af "fremmede" kulører.
Jeg har sidenhen købt en farvevifte RAL-K5 (farveregister RAL 840-HR med halvmat overflade). De enkelte farveprøver har størrelsen 5x13 cm. Den kan købes hos Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund, tlf. 39 96 61 01, http://www.ds.dk/. DS har et gratis katalog med RAL-produkter. Jeg husker ikke prisen, men spørg DS. RAL-farveviften er den bedste af de farvekort jeg har, og den er meget anvendelig til modelformål.
Ændringer:
2008-03-15: Opdateret til HTML 4.01 Strict.
2009-01-01: Typografi opdateret.