Vi befinder os i besættelsestidens Danmark, i 1941, hvor det allerede er yderst besværligt at rejse. Selvom DSB stærkt opfordrer til, at ingen uden højst tvingende grunde foretager længere rejser, er næsten alle tog i den stærkt reducerede køreplan overfyldte og store forsinkelser hører til dagens orden. Køretiderne er blevet stærkt forøget så det kræver både tid og ikke mindst kræfter at begive sig ud på en længere færd med banerne.
Tog 25, der udgik fra København kl. 08.00 med ankomst i Frederikshavn kl. 22.39, var et eksprestog, fra udgangsstationen og til Alborg, men på det sidste stykke fra Ålborg til Frederikshavn var det et ved alle stationer standsende persontog. Af hensyn til de mange rejsende, der benyttede toget den 27. december, afgik det fra Århus i to afdelinger. Det er første afdeling af dette tog vi her skal beskæftige os med, og som aldrig nåede Alborg. Første stop efter Århus var Langå. Imellem disse to byer er der ad banen 46 km, hvortil man havde beregnet en køretid på 46 min., altså den for et eksprestog "formidable" hastighed af 60 km/h. Nu skal man dog tage i betragtning, at det var under krigen, med dertil hørende besværligheder såsom dårlige kul, store og tunge tog, mørkelægning o.s.v. Første afdeling af tog 25 havde på det første stykke efter afgangen fra Århus holdt hastigheden helt pænt, men da toget befandt sig omkring Hinnerup, begyndte det at gå lidt langsommere, det virkede som om det kneb for lokomotivet - E 974 - at trække toget.
Da man langt om længe er kommet til Hadsten, kører toget ganske langsomt ind på stationen og bremser op. Måske et øjeblik før eller i samme øjeblik tog 25 holder stille, lyder der en kraftig eksplosion, som kan høres i vid omkreds. I Hadsten bliver mange mennesker stærkt opskræmte af det store brag, men passagererne i tog 25 som jo på nærmeste hold oplever eksplosionen, for det var i E 974, der var sket en eksplosion, bliver ialtfald ikke mindre skræmte. Ingen tænkte dog på en egentlig jernbanesabotage, den første af disse fandt først sted i november 1942 på Kystbanen - men måske snarere på et luftangreb. Toget var planmæssig gennemkørende, men da hastigheden som nævnt før Hadsten efterhånden er meget lav og man på selve stationen foretager en bremsning, tyder det på, at de to mænd på lokomotivet er blevet klar over, at der har været et eller andet galt med maskinen. Ved de undersøgelser, der blev foretaget efter uheldet, fandt man ud af, at årsagen til eksplosionen var kørsel med for lav vandstand "i forholdsvis lang tid", som auditøren skriver. Der er derfor ingen tvivl om, at de to mænd er blevet klar over, at der er noget galt, og derfor har stoppet toget.
Virkningen af eksplosionen var ret så kraftig. Fyrkasseloftet havde revet sig løs og var bøjet nedad og samtidig havde fyrkassen revet sig løs fra topstøtteboltene, som til alt held ikke knækkede. I realiteten var fyrkassen på det nærmeste helt sprængt, og det bevirkede, at vand og damp strømmede ned i fyret med en sådan kraft, at vipperisten blev åbnet, og fyret blev slået ud den vej. Samtidig trængte der damp ud i førerrummet og de to mænd - lokomotivføreren og en ekstrahåndværker, der fungerede som fyrbøder - blev slemt skoldede, nok fordi de først sprang ud efter at eksplosionen var sket. Begge blev kørt på hospitalet - som de eneste, der var kommet noget til. De var så medtagne, at det varede et godt stykke tid, før de kunne afhøres om det skete.
For en del år siden så jeg et billede af E 974 efter uheldet. Fotografiet hængte på lokomotivmesterens kontor i Struer, og jeg skal love for, at den var slemt molesteret. Nu hører det jo ikke til dagens orden, at et lokomotiv eksploderer, så uheldet vakte en del opmærksomhed; et lignende uheld var vist heller ikke før sket i Danmark. Selv om E 974 som nævnt blev stærkt beskadiget, kom det igen ud at køre og blev først ophugget i Horsens i 1973.
Men den 10. februar 1942 var den gal igen. Atter sprænger et fyrkasseloft, men med knapt så alvorlige beskadigelser til følge som ved det forrige uheld. Tog 9746 - et godstog - er på vej mod Fredericia, men mellem Børkop og Pjedsted gør lokomotivføreren den yderst ubehagelige opdagelse, at regulatoren har sat sig fast, så den ikke var til at rokke bare den mindste smule til nogen af siderne. Da han under disse meget uheldige omstændigheder selvfølgelig ikke tør fortsætte kørslen, åbner han for omløbet, snøfteventilerne og cylinderhanerne og i en sky at damp stopper maskinen - bremsen fungerer heldigvis normalt.
Begge folkene på maskinen forsøger nu at lukke regulatoren, men under dette forsøg sker der en eksplosion i fyrkassen, hvorved fyrkasseloftet bliver sprængt. I dette tilfælde strømmer der også damp ud fra fyrdøren, men heldigvis uden at mandskabet bliver skoldet. I sin iver for at reparere regulatoren glemmer lokomotivføreren nemlig at kontrollere, hvor hurtigt vandstanden i kedlen falder, da han lader dampen slippe ud i fri luft gennem omløb, snøfteventiler og cylinderhaner.
Jeg ved ikke hvilken type lokomotiv uheldet ramte, men måske kan en af SPs læsere give oplysning herom. Et er i hvert fald sikkert, det varede en rum tid før såvel E 974 som den sidstnævnte maskine kom ud at køre igen.
Jeg har forresten selv oplevet at se en kedel eksplodere. I dette tilfælde drejede det sig ikke om et lokomotiv - heldigvis - med derimod om en af de små legetøjsdampmaskiner, som alle drenge før i tiden elskede at lege med, men det er en helt anden historie, som til alt held havde en lykkelig udgang, idet ingen kom til skade. Men når man oplevede den voldsomhed en sådan lille tingest kunne ryge i luften med, kan man godt gyse lidt ved tanken, når det drejede sig om de rigtig store dampmaskiners eksplosion, og det er vist et Guds under, at ingen blev slået ihjel ved de to uheld, jeg lige har beskrevet.
Så heldig var man ikke den 18. marts 1912 i Texas. Et oliefyret lokomotiv, der lige havde været til eftersyn og igen skulle sættes i drift, eksploderede uden for en remise. Stumper og stykker fra den eksploderende maskine fløj ud over jernbanepladsen og ramte mange jernbanearbejdere og ødelagde på det nærmeste remisebygningen. 28 blev dræbt og mere end 40 blev såret ved dette uheld. Et lokomotiv blev delvis ødelagt, da tenderen fra det eksploderede lokomotiv rev sig løs og med stor kraft for tilbage.