Henning Makholm skrev i dk.fritid.jernbaner:
"Men i stedet for at forsøge at redde hele verden på en gang og lave en ordbog over alle mulige jernbaneudtryk som man kan risikere at støde på, ville det nok være mere overkommeligt bare at have en liste over kategorier af forkortelser."
Så jeg har taget handsken op og laver her en OSS om jernbaner. Det er ikke en officiel OSS for dk.fritid.jernbaner, og den er heller ikke komplet, men vil blive udbygget efterhånden som bidrag fremkommer i dk.fritid.jernbaner, sendes til mig eller jeg selv får brygget noget sammen.
Bidragydere er indtil videre: Henning Makholm, Morten Abrahamsen, Erik Olsen.
som man støder på i dk.fritid.jernbaner vilofte være en af følgende:
Se yderligere http://www.jernbanen.dk/.
Se http://home3.inet.tele.dk/henrikka/index.htm og
http://users.cybercity.dk/%7Eccc29506/rr/signal/dk/dksignal.html (delvis engelsk tekst).
Signal-leksikon - Oversigt over danske signal- og sikringstekniske begreber.
For nutidige sporplaner, se http://dk.trackmap.net/
Arme: Længden af de fire skinneender der rager ud fra en krydsning. Ved en krydsning med lange arme går skinneenderne fri af hinanden, så normale stødkonstruktioner kan anvendes. Ved krydsninger med korte arme må anvendes særlige stødkonstruktioner.
Ballast: Oprindeligt groft grus udlagt direkte på jordplanum. Fra 1913 (efter Brammingeulykken) påbegyndtes indlægning af ballast af ral eller skærver. I dag anvendes underballast af groft grus, eventuelt suppleret med geotekstiler for at undgå opblanding mellem jordplanum og underballast, og egentlig ballast af granitskærver.
Befæstigelsesdele: Underlagsplader, hageplader, skinnespiger, svelleskruer, klemplader, klempladebolte og sikringsringe. Svelleskruer er taget i brug ca. 1912; i dag findes flere typer.
Forbindelsesdele: Lasker og bolte samt sikringsringe. Laskerne er særligt udformet til hver enkelt skinne- og overbygningstype; ved fastspænding skal laskerne spænde mod skinnens hoved og fod, ikke mod kroppen. Lasker kan være fladlasker, vinkellasker eller Z-lasker. Der anvendes normalt 4 bolte ved hvert stød; en enkelt stødkonstruktion, overbygning V A, dog 6 bolte.
Fuldtunger: Før ca. 1874 udførtes tunger af almindeligt skinneprofil hvilket dog giver problemer med befæstigelse af sideskinnen og gør denne svagere. Med overbygninger med stålskinner indførtes fuldtungen der har mindre højde end skinnen, så tungen kan gå ind over skinnens fod, og skinnen kan fastholdes af glidepladen (glidestolen).
Hældningsforhold (hældning, krydsningsforhold): Udtryk for sporskiftets afvigelse i forhold til stamsporet. Beregnes ved sporskifter med ret krydsning som tangens til krydsningsvinklen (eksempelvis 1:9 = 1/9 = tg 6,34°). Ved sporskifter med krumme krydsninger er hældningsforholdet tilsvarende udtryk for sporskiftekurvens vinkel.
Indpasser: Skinne med mindre længde end en normalskinne som er tilpasset specielt til det sted den indlægges.
Kontraskinner: Anvendes i skarpe kurver, overkørsler og hvor der i øvrigt etableres vejbelægning omkring sporet. Afstanden fra kørekant til kontraskinne er i dag 60 mm med forøgelse i kurver. Ordet kontraskinne er i ældre tid set anvendt om tvangskinne.
Krydsning: Egentlig skinnekrydsning, oprindeligt hjærtestykke; opbygges traditionelt af almindelige skinner, og består af krydsningsspidsen og de to vingeskinner som er køreskinnernes ombøjede forlængelse. Tidligere har nogle krydsninger været udført med en del af krydsningsspidsen af et stykke stål med skinnerne svejset til (klodshjerte). I dag fremstilles krydsninger af støbt manganstål.
Langplader: Gennemgående underlagsplader der i ældre tid anvendtes under tungen og den tilhørende sideskinne samt under krydsningen. I dag anvendes langplader ikke.
Mellemskinne: Skinnen mellem tunge og krydsning.
Mellemstang: Stang til betjening af sporskiftets tunger, og fastgjort til tungerne eller tungeplader fastnittet til tungerne. Moderne mellemstænger er elektrisk isoleret fra tungerne.
Overbygning: Ballast, sveller/sporskiftetømmer, skinner, befæstigelses- og forbindelsesdele.
Overbygningstype: Med indførelse af stålskinner indførtes nye betegnelser for overbygningstyperne. Skinnetypen blev angivet med romertal hvor I er den letteste og VII den sværeste skinne. Befæstigelsestypen blev angivet med stort bogstav (versal): A for spiger, B for skruer, C for adskilt og D for elastisk befæstigelse. I dag benævnes skinnetyperne efter oprindelse og skinnevægt i kg/m, for eksempek DSB 45 og UIC 60.
Sideskinne: Køreskinnen som tungen slår an mod.
Skinne: Et enkelt skinnestykke; der findes flere skinnelængder for hver skinnetype. Skinnen kan være en normalskinne (for eksempel 30,00 m), en kurveskinne (for eksempel 29,95 m) eller korte skinner (for eksempel en indpasser). Sammenlaskede eller sammensvejsede skinner kaldes en skinnestreng.
Sporskiftetømmer: Sporskifter lægges på tømmer, ikke sveller. Sporskiftetømmer er normalt fyr, men også eg (ældre) og azobé (nyere) har i perioder været anvendt; i dag lægges sporskifter også på beton. Sporskiftetømmer har samme tværsnit som en svelle men større længde: 2,60 - 2,75 - 3,00 - 3,25 - 3,50 - 3,75 - 4,00 - 4,25 - 4,50 m.
Sporvidde: Normal sporvidde er 1435 mm med tilladelig afvigelse -3 til +10 mm; måles i en højde af 15 mm under skinnens køreflade. I sporskifter gælder særlige krav. I kurver forøges sporvidden (sporudvidelse); oprindeligt anvendtes op til 35 mm sporudvidelse, nu kun op til 15 mm.
Stød: Samling af skinner. Skinnerne var oprindeligt blot fastspigret på en fælles underlagsplade og stødsvelle, senere toges lasker i brug. Lasker kan være flad-, vinkel- eller Z-lasker, i dag anvendes kun fladlasker. Elektrisk isolerende stød udførtes oprindeligt med lasker af hårdt træ, isolerende mellemlæg mellem skinneenderne, og isolerende bøsninger i boltehullerne. I dag anvendes isolerende mellemlæg mellem særligt tilpassede stållasker og skinnen samt mellem skinneenderne, og isolerende bøsninger i boltehullerne. Nu svejses de fleste stød, eller der anvendes klæbestød eller isolerklæbestød hvor skinner, lasker, eventuelle isolerende mellemlæg og bolte er klæbet sammen med en klæber.
Stødspillerum: For at give plads til skinnernes fri temperaturudvidelse, lagdes spor med et mellemrum mellem skinneenderne, stødspillerummet. Størrelsen af dette bestemtes i forhold til skinnelængden og skinnetemperaturen under lægningen. Efterhånden forøgedes skinnelængderne, og for ikke at få for store stødspillerum måtte man mindske størrelsen så der ikke var plads til fri temperaturudvidelse; sådant spor kaldes langskinnespor. Ved svejset spor er der ikke plads til temperaturudvidelse overhovedet. I stedet optræder store trykspændinger i skinnestrengene. For at disse ikke skal slå ud til siden (solkurve), må sporet have stor sidestivhed, dvs. bestå af svære skinner og tunge sveller, og ligge i skærveballast.
Sveller: Er gennem tiden fremstillet af fyr, bøg eller eg (ældre). Nyere træsveller kaldet type I har målene 260x160x2600 mm; tidligere fandtes andre typer. I nyere tid anvendes betonsveller.
Trækstang: Stang til betjening af sporskiftets tunger. Fastgjort til mellemstangen eller en tunge i den ene ende, og til trækbukken eller et sporskiftedrev i den anden ende. Nyere trækstænger er elektrisk isolerede ved tungen.
Tungerodsstød: Stødet ved tungens bagende. Mange konstruktioner har gennem tiden været anvendt, men bevægelige tungerodsstød har altid været et svagt punkt i sporskiftekonstruktionen. Først med indførelse af fjedrende tunger, og senere fjedrende skinnetunger hvor kun den nødvendige del af tungen har fuldtungeprofil, har man undgået det bevægelige tungerodsstød. I dag svejses skinnetunger normal til mellemskinnen.
Tvangskinner: Fastboltet til sporskiftets yderskinner overfor krydsningen. Tvangskinnerne skal sikre mod at et hjul føres ind på den forkerte side af krydsningsspidsen. Dette sker ved at tvangskinnen tvinger hjulsættets modsatte hjul væk fra krydsningen. Tvangskinner var oprindeligt fremstillet af almindeligt skinneprofil, men fremstilles nu udelukkende af et særligt højt profil. Afstanden fra kørekanten til tvangskinnen er i dag 41 mm med udvidelse i kurver.
Underbygning: Jordværker, grøfter, dræn, underførínger, broer etc.
Underlagsplader: Plader af stål, der lægges under skinnen for at fordele lasten på sveller eller tømmer; især nødvendige på sveller af fyr. En del særlige udformninger findes. Underlagsplader af poppeltræ har været anvendt på bøgesveller, og underlagsplader af gummi anvendes i dag på bøge- eller betonsveller.
Vandreklemmer: Indretninger til at spænde på skinnen og som ligger an mod en svelle; skal hindre skinnens vandring i forhold til svellerne. Skinnevandring er især betydelig på bremse- og faldstrækninger.
Flindt Larsen, Morten De Danske Statsbaner - stednavneforkortelser. 40 sider. Forlag: BaneBøger 1995. ISBN: 87-88632-57-1. Om DSBs interne stednavneforkortelser.
Se også http://dk.trackmap.net/statfork og http://www5.domaindlx.com/johnnissen/forkortelser.asp eller http://www.internetgruppen.dk/bth/klk/johns-jernbaneside/statfork.htm.