Samaras Märklin-tog

af Erik Olsen


Mit barnebarn Samara nærmer sig hastigt de fem, så jeg tænkte at det kunne være sjovt at forære hende et elektrisk tog. Efter kyndig rådgivning i nyhedsgruppen dk.fritid.jernbaner.model blev det naturligvis et Märklin-tog: Et startsæt med en pseudo-MK, tre godsvogne og C-spor (nå nej, C-skinner), et udvidelsessæt med bl. a. to C-sporskifter (undskyld, skiftespor), to sporstoppere (åh nej, stopbomme) og to ekstra vogne som naturligvis måtte være åbne så Samaras små prinsesser og prinser kan køre med toget.

Som det ses, har Samara naturligvis sin egen måde at lege med toget på, det vigtigste er jo at hun har det sjovt og bliver introduceret til en spændende hobby. Hun har stadig lidt problemer med at sætte vogne og lokomotiv rigtigt på sporet og med koblingerne (især kortkoblingerne på de to Kbs-vogne er tricky, der har Märklin ikke været så heldig), men det skal nok komme. Endnu foregår kørslen på spisebordet, men måske på et senere tidspunkt får vi monteret anlægget på en fast plade.

En positiv sideeffekt af Samaras Märklin-tog er også at hendes morfar få lidt mere indsigt i tre-skinnedriftens herligheder og nu bedre kan imødegå de mest rosenrøde forherligelser i dk.fritid.jernbaner.model.

Klik for at forstørre

Klik for at forstørre

Klik for at forstørre

Klik for at forstørre

Opdateret 2009-01-02